En fugl fra fryseren

Dina er en fuldblods jagthund.

Det ligger til racen, tysk korthåret hønsehund.

Men Dina og andre repræsentanter for racen er også fantastiske familiehunde.

Som vagthund er Dina unik.

Og så er der det med jagten.

Nej, der findes ikke døde fugle i mit køkken. Dem gemmer jeg i en fryser, hvor jeg har meget andet, som bruges til hundetræning.

En lokal jæger kom forbi med en død råge, og den kom i fryseren. Det er den fugl, Dina sidder med.

Først går det baglæns …

På billedet er Dina cirka 10 måneder. Træningen med apportering er begyndt meget tidligere, faktisk da hun var 9 uger og lige var flyttet ind hos mig. Jeg begyndte baglæns, som vi kalder det, når vi træner. Altså, det vil sige, at jeg begynder med at lære hende og rose hende for at sætte sig ved min side. Dér får hun en lækker godbid, lige i det øjeblik hun er på plads. Og så får hun masser af ros!

Poten på foden

På den måde tænker jeg, hun har lært, at det er et godt sted at sidde – der på min venstre side med sin pote på min venstre fod. Det kan jeg godt lide, for så kan jeg mærke, at hun er der, uden at jeg skal tjekke, om hun sidder rigtigt. Det er en god ting, når vi sammen arbejder ude i terrænet.

Højre rundt

Fuglen, som Dina har i munden? Ja, den gemmer jeg ude i haven, mens Dina spændt – MEGET spændt – venter indenfor i køkkenet. Når jeg kommer ind, skal hun sidde pænt ved mig, ind til jeg siger “Apport!”. Så farer hun af sted, finder fuglen og kommer tilbage med den i munden. Her på billedet øver vi, at hun skal gå højre rundt, bagved mig, når jeg har sagt plads, eller når jeg har sagt “apport!”, og hun vender tilbage med det, hun skal hente. I det her tilfælde en frossen fugl.