VovseBanden i hytten ved brændeovnen.
Når vi er i vores træhytte, bliver der hygget ved brændeovnen. Det er dog kun i den kolde vinter, at min sankt bernhardshund, Tanja, gider at være så tæt på brændeovnen. Men både Dina og Joanna Pjevsen er korthårstyper uden underuld, så de kan næsten ikke få nok varme.
Det tager lidt tid at få rigget dyner og tæpper frem, når VovseBanden vil have en lur ved brændeovnen. Der findes flere hundetæpper i hytten, end der findes på billedet her. Men de tre havde travlt med at få sig lagt til rette, mens jeg gik frem og tilbage mellem bil og hytte for at bære de ting ind, som vi havde taget med på vores tur til hytten.
Ro på banden
Bortset fra at jeg gerne ville have dem til at lægge sig på de tykke tæpper, så er jeg glad for, at de indretter sig så godt og trygt, når vi er af sted. Det er næsten ligegyldigt, hvor vi tager hen, så finder de ro. De får at vide, de skal tage det roligt og lægge sig ned. Ja, det gør de faktisk.
Jeg har fundet ud af, at det er en rigtig god idé at tale stille og roligt til hundene, når de skal være stille og rolige. Altså, med mindre de laver ballade og skal have at vide, de skal opføre sig ordentligt.
På tur
Det sker jævnligt, at folk, jeg ikke kender, siger til mig, at “Det er godt nok ærgerligt med de hunde, for så kan du da aldrig tage nogen steder hen” Men jo, det kan jeg sagtens. Det handler om tilvænning og opdragelse, vel at mærke på den gode og kærlige måde. Når bare VovseBanden er tryg, så er jeg også tryg. Og de er rigtig gode til at tilpasse sig. Bare jeg er der, eller de ved, hvor jeg er, så er alt godt. De vil selvfølgelig gerne gå rundt og snuse et nyt sted for ligesom at finde ud af, hvad det nu er for noget, jeg har rodet dem ud i 😉 Så det får de lov til, med mindre vi er et sted, hvor det ikke er ok eller slet ikke tilladt, at hunde går rundt. Og så accepterer de det. Altså, med mindre der står en kronhjort lige uden for vinduet – haha!
