Den bedste cykelkurv

Som med så meget andet hundeudstyr har det taget mig lidt tid at finde den rigtige hundekurv. Der findes mange hundekurve på markedet, og der findes nogle rigtig fine og gode. Men jeg faldt for den hundekurv, som Joanna Pjevsen på billedet har taget plads i.

Kurven hedder Klickfix Doggy, og den fås hos flere cykelforhandlere og andre, som sælger netop den slags udstyr. Du kan læse mere om kurvens detaljer her.

Jeg kender firmaet Klickfix som et, der laver kvalitetsprodukter. Det er derfor, jeg valgte at kigge nærmere på forskellige varianter Klickfix Doggy, som du kan se her.

 

Der findes flere andre mærker, hvor en cykelkurv til hunde monteres bag på cyklen. Men jeg føler mig mest tryg, når jeg hele tiden kan se hunden og har en fornemmelse af, hvordan hunden har det på vores cykeltur.

 

Joanna Pjevsen sidder rigtig godt og trygt i Klickfix Doggy . Hun ser da også ret selvsikker ud på billedet, eller også kan hun bare rigtig godt lide at blive fotograferet. Hun kan i hvert fald godt lide at være i centrum, men det er også sådan, jeg kender racen, den dejlige dansk/svenske gårdhund.

Samtidig med, at hunden sidder trygt i kurven, så har kurven fra Klickfix nogle gode egenskaber. Toppen kan tages helt af, som du kan se her. Hunden kan sættes fast med en line, som er monteret i bunden af kurven. Der følger også et overtræk med, så hunden kan sidde i tørvejr. Det kan rulles op og klikkes helt af.

 

Cykelkurven er låst fast på cyklen, og jeg kan nemt tage den af og med mig. Det er meget praktisk. Hos mig er kurven altid monteret på cyklen. Når jeg cykler uden min lille hund, så benytter jeg Klickfix Doggy cykelkurven som alle andre cykelkurve. Jeg er også rigtig glad for at have den med, når jeg er på indkøb.